Hvorfor bør mælkeproducenter prioritere effektiviteten af brugen af næringsstoffer?
Mælkeproduktion udgør miljømæssige udfordringer med hensyn til drivhusgasemissioner og frigivelse af næringsstoffer, herunder nitrogen, fosfor og kalium. Disse er alle kritiske elementer for livet, men for mange næringsstoffer er skadelige for miljøet, og ineffektiv brug af disse værdifulde ressourcer har en direkte indvirkning på en landmands økonomiske resultater. Et afgørende aspekt ved effektiv håndtering af disse næringsstoffer er at optimere effektiviteten af næringsstofforbruget (NUE). I denne artikel vil vi undersøge, hvorfor det er vigtigt effektivt at styre en gårds næringsstofcyklus.
Et citat fra en vigtig person, der siger noget vigtigt at vide om.
Hvad er næringsstofudnyttelseseffektivitet i landbrugsverdenen?
Hvor effektivt næringsstoffer bruges på en gård måles gennem NUE. Denne Key Performance Indicator (KPI), der ligner et performance scorecard, sammenligner mængden af mælk, som gården producerer, med den mængde næringsstoffer, den bruger. Denne vurdering omfatter alt på gården, herunder stalden og markerne. Målet er at udnytte næringsstoffer effektivt, hvilket ikke kun hjælper gården med at producere mere, men også sparer penge for landmanden, fordi produktionen optimeres. Når næringsstoffer anvendes effektivt og giver de rigtige elementer til plantevækst eller dyresundhed i de rigtige mængder og på de rette tidspunkter – vokser planter optimalt, hvilket fører til højere udbytter ved høst og sikrer, at dyrene får de nødvendige næringsstoffer til vækst, produktivitet og generel sundhed.
Hvorfor er dette vigtigt for mælkeproducenterne?
Mælkeproduktion er under stort pres, når det kommer til bæredygtighed: forbrugernes forventninger til miljømæssigt bæredygtig mælkeproduktion og dyrevelfærd stiger. Detailhandlere og mælkeforarbejdningsvirksomheder indfører bæredygtighedsrapportering og kræver forbedringer. Kulstofkreditter får større betydning, og reglerne bliver strengere. I denne sammenhæng fremstår optimering af effektiviteten af næringsstofforbruget som en kritisk strategi for mælkeproducenter for at forbedre bæredygtigheden, afbøde miljøpåvirkningen og imødekomme skiftende markedskrav.
Hvad er næringsstofudnyttelseseffektivitet i landbrugsverdenen?
Hvor effektivt næringsstoffer bruges på en gård måles gennem NUE. Denne Key Performance Indicator (KPI), der ligner et performance scorecard, sammenligner mængden af mælk, som gården producerer, med den mængde næringsstoffer, den bruger. Denne vurdering omfatter alt på gården, herunder stalden og markerne. Målet er at udnytte næringsstoffer effektivt, hvilket ikke kun hjælper gården med at producere mere, men også sparer penge for landmanden, fordi produktionen optimeres. Når næringsstoffer anvendes effektivt og giver de rigtige elementer til plantevækst eller dyresundhed i de rigtige mængder og på de rette tidspunkter – vokser planter optimalt, hvilket fører til højere udbytter ved høst og sikrer, at dyrene får de nødvendige næringsstoffer til vækst, produktivitet og generel sundhed.
Hvorfor er dette vigtigt for mælkeproducenterne?
Mælkeproduktion er under stort pres, når det kommer til bæredygtighed: forbrugernes forventninger til miljømæssigt bæredygtig mælkeproduktion og dyrevelfærd stiger. Detailhandlere og mælkeforarbejdningsvirksomheder indfører bæredygtighedsrapportering og kræver forbedringer. Kulstofkreditter får større betydning, og reglerne bliver strengere. I denne sammenhæng fremstår optimering af effektiviteten af næringsstofforbruget som en kritisk strategi for mælkeproducenter for at forbedre bæredygtigheden, afbøde miljøpåvirkningen og imødekomme skiftende markedskrav.
Hvordan bruger mælkeproducenter næringsstoffer?
Det er vigtigt at måle hele landbrugscyklussen, når NUE-uddannelserne forbedres. Lad os se på, hvornår og hvordan landmænd generelt bruger næringsstoffer.
I begyndelsen af vækstsæsonen vil landmanden befrugte planterne. For at gøre dette effektivt skal landbrugeren vide:
1) næringsindholdet i jorden,
2) næringsstofbehovet for den afgrøde, der vil blive dyrket, og
3) gødningens næringsstofindhold.
Med disse data kan landmænd anvende den nøjagtige mængde ekstra næringsstoffer, der er nødvendige for markerne for at nå deres mål. Afgrøden vil blive ensileret/opbevaret eller fodret direkte til køerne efter høst. Nogle af næringsstofferne vil forlade gården i mælke- og kødproduktionen, mens den ubrugte del vil forlade koens krop i urin og afføring, som tilsammen danner gødning. Gylle er rig på næringsstoffer og indeholder andre sporstoffer, der er nødvendige for afgrødevækst. Næringsstofcyklussen begynder på ny, når gødningen bruges til at befrugte markerne til den næste afgrøde.
Det, der ikke bruges af planterne til at vokse, kan forblive i jorden, gå tabt i atmosfæren som drivhusgasser eller gå tabt til vandområder, der kan forårsage eutrofiering.
I stalden kan forkerte næringsværdier i foder føre til klov- eller benproblemer samt vanskeligheder ved næste kælvning. En dårlig udløbsstyring kan forårsage andre sygdomme såsom mastitis. Dårlig dyrevelfærd betyder mindre mælkeproduktion.
En anden udfordring i stalden er ammonium. Ammonium i atmosfæren er en forløber for flere drivhusgasser og danner partikler, som er et muligt sundhedsproblem. Opbevaring af gylle inden udbringning på markerne skal håndteres korrekt, da det ellers kan forurene jord og vand samt skabe drivhusgasser. Derfor er gødnings- og næringsstofhåndtering afgørende for mælkeproducenterne, da det har en direkte indvirkning på dyrevelfærd, bæredygtighed og gårdens rentabilitet.
Hvordan kan landmænd bedre udnytte næringsstoffer i deres daglige drift?
Mange nye produkter og teknologier, der har til formål at støtte landmænd i at forbedre næringsstofforvaltningen, har vundet popularitet. Der er oprettet forvaltningsværktøjer til indsamling af markoplysninger (næringsstofindhold og organisk materiale), udbringningsregistreringer (gødning og uorganisk gødning) og udbytteoplysninger (tons, skæpper og foderkvalitetsmålinger).
Mens du er i marken, sikrer teknologi med variabel hastighed, at den optimale hybridpopulation plantes og styrer mængden af gødning og gødning. Dette sikrer, at de anvendes nøjagtigt, hvor det er nødvendigt for at opfylde det tilsigtede udbytte. For meget udbringning vil resultere i spild, mens anvendelse af for lidt kan påvirke fremtidig fodermængde eller -kvalitet.
Når foderet er blevet ensileret, er der styringsværktøjer til rådighed til optimering af både hjemmedyrkede og købte foderkomponenter. Disse værktøjer hjælper med at skabe optimerede rationer, hvor hver komponent måles nøjagtigt, så den matcher ernæringsekspertens planer for måldyrene. Batcherne føres derefter nøjagtigt til hver pen, og disse oplysninger spores til fremtidig reference.
Endelig findes der systemer til overvågning af den enkelte kos og besætnings malkeevne, som kan spore de næringsstofstrømme, der understøttede hvert kilo mælk for at forstå strømmen gennem systemet og enhver indvirkning på besætningens sundhed.
Denne årlige cyklus hjælper ikke kun landmænd med at oprette optegnelser og forstå, hvad der er sket i fortiden, men giver også landmænd, agronomer og ernæringseksperter mulighed for at udføre test på deres gårdmiljø for at få indsigt i nye eller ændrede metoder, de måske ønsker at implementere for at understøtte løbende forbedringer.
Kort sagt vil en mere effektiv forvaltning af næringsstoffer på en bedrift mindske både indvirkningen på miljøet og landmændenes omkostninger.
Latest Milk Sustainability Center blogs
Omfavnelse af bæredygtighed: Udforskning af definitionen og fordelene ved bæredygtig praksis i mælkeproduktion
CO2-ækvivalenter og klimaindsats: Hvorfor er det vigtigt for mælkeproducenterne?